Velkommen til

Kjellerup og omegens biavlerforening

 

Vi besøge Poul Bach Sørensen på tirsdag d. 7. juni kl. 19,00 i Hobro. Jeg har talt med Steen og Claus om at vi kan mødes ved Statoil i Kjellerup kl. 17,55 for at arrangere samkørsel derud. Håber at I støtter op.

MVH Peter Kildedal

 

Mødetidspunkter i løbet af sommeren bliver:

10. maj 2011 kl. 19, Havredal gamle skole.

07  juni 2011 kl  19,00 udflugt op til Povl Bach Sørensen i Hobro adresser kommer sener. 

21. juni 2011 kl. 19 hos Jens Emil Sørensen Skovsborgvej 16, 8620 Kjellerup

23. august 2011 kl. 19 hos Frode Harritz, mødested Knudstrup Kro kl. 19.

 

Generalforsamling i Kjellerup og Omegns Biavlerforening 12. april 2011.

16. april 2011

 

Der var mødt 18 biavlere til årets generalforsamling i Kjellerup og Omegns Biavlerforening.

Af formandens beretning fremgik følgende. Det blev sent forår i 2010 og efter en kold vinter var bifamilierne generelt små. Rapsen blomstrede tidligt og var, grundet vejrsituationen, længe i blomst. Forårs slyngningen gav et gennemsnitligt udbytte på a. 20 kg. pr. bistade. Sværmning var aktuel i flere tilfælde i juni / juli måned.

Sommeren var god og varm med mange solskinsdage, hvilket resulterede i at der i gennemsnit kunne høstes mellem 30 og 40 kg sommerhonning, hvilket er usædvanligt godt. Der var gode parringsbetingelser.

Lyngtrækket var til gengæld magert, da det regnede det meste af august måned og først i begyndelsen af september blev der gode trækforhold, hvilket resulterede i ca. 10 kg lynghonning af acceptabel kvalitet pr. bistade.

Der blev i foråret 2010 afholdt begynderkursus i bialv med 10 deltagere der hver fik en bifamilie tildelt som afslutning på kurset.

Der blev afholdt 3 bimøder i skolebigården og hos foreningens medlemmer i løbet af 2010.

Der var også i 2010 arrangeret fællesindkøb af dronninger der afhentedes hos Søren.

 

Formanden berettede følgende fra de just overståede landsmøde i DBF.

DBF har nu over 4000 medlemmer, det største antal i mange år. Der har været afholdt begynderkurser i mange lokalforeninger støttet op af DBF med reklamer. Der afholdes jordbær honningdag i Koldinghus i juni måned arrangeret af Kolding biavlerforening. Der er til lejligheden brygget 2000 flasker øl med honning.

Det bliver i øjeblikket undersøgt om ikke DBF kan tilslutte sig tyske regler om økologisk biavl. Tyske biavlere kan nøjes med at fodre og behandle deres bier økologisk for at kunne kalde deres honning økologisk.

DBF havde i indeværende regnskabsår et overskud på kr. 75.000 hvilket især skyldes salg af etiketter.

Der er stadig en del diskussion om biavl på Læsø. De oprindelige nordiske bier har nu så ringe vilkår på øen og bierne er i så dårlig forfatning, at det måske snart må opgives at opretholde en oprindelig stamme af Apis mellifera mellifera.

Kontingentet til DBF holdes uændret. Der er ansat en ny direktør i DBF, Steen Foged.

 

Bestyrelsen foreslog i henhold til dagsordenen en kontingent forhøjelser til lokalforeningen fra de nuværende kr. 40 til kr. 60.

Der blev stillet forslag om besøg hos biavler med Langstroth rammemål, udenfor foreningen. Bestyrelsen arbejder videre med dette forslag.

Mødetidspunkter i løbet af sommeren bliver:

10. maj 2011 kl. 19, Havredal gamle skole.

07  juni 2011 kl  19,00 udflugt op til Povl Bach Sørensen i Hobro adresser kommer sener. 

21. juni 2011 kl. 19 hos Jens Emil Sørensen Skovsborgvej 16, 8620 Kjellerup

23. august 2011 kl. 19 hos Frode Harritz, mødested Knudstrup Kro kl. 19.

 

Fællesindkøb af bier etableres igen i år. ca. 1. juni sender Peter Kildedal mail hvor man kan tilmelde sig med antal. Første bestilling bliver til tirsdag d. 14 juni og anden bestilling til 28. juni 2011.

Under eventuelt blev det nævnt at Torben og Peter har en 4 solds motorslynge til salg.

 

 

Generalforsamling

Der afholdes generalforsamling tirsdag den 12-04-2011 fra kl. 19.30. Det er annonseret til at være i Alhuset, men er flyttet til Biblioteket/Musaikken.

Mød op til en hyggelig aften plus bisnak.

Der vil blive serveret kaffe og brød.

 

Oxalsyre behaldning

Årets sidste møde

Lørdag den 20 november 2010  fra kl. 10,00 til 12,00

Lave jeg en stor gryde oxalsyre blanning,som man kan komme og hente den mængde man skal bruge.

Der er kaffe og bi snak.

 

Husk oxalsyre behandling i november.

 

 

 

LINK TIL KALENDER PÅ DBF

 

 

 

Har i lyst til at se biavl på en anden måde så prøv dette link

 

: http://www.themelissagarden.com/beekeeping.html.

Og tryk på videos

 

 

Møde hos Jesper Johansen

 

En meget lærerrig aften, hvor Jesper viste sin biavl frem.

 

Mødet startede 18.30. Vi fik en gennemgang af hvordan Jesper har arbejdet gennem året. Og så til aftenens højde punkt: At tage honning fra med biblæser. 

 

 

 

 

 

 

 

Møde i Havredal en fantastisk aften.

 

 

 

 

 

Stort fremmøde, og det var rigtig bi vejr. Det er vi ikke vant til på vores møder.

Interessen var stor fra vores nye medlemmer - skønt med nogle gode spørsmål. De erfarne biavlere var gode til at svarer og forklarer om det spændende ved at værer biavler.

Vi startede med et minuts stilhed for at ære N. C., som jo var banemand for vores to skolebigårde.

 

link til  Kalender på DBF

 

link til Biavler hjælper hinanden i Kjellerup

 

 

 

 

 

 

 

 

Forårsklar

Af Knud Gaarn-Larsen

Sidst i marts 2009, har vi haft nogle gode dage, hvor bierne har kunnet komme ud og lufte sig, og komme af med den ophobede afføring, de ikke har kunnet komma af med i løbet af vinteren.

Nu er de så begyndt at flyve for alvor, og det er spændende at følge bierne, der nu besøger forårsblomsterne, og ikke mindst søger vand. Der skal bruges meget vand til at opløse det sukkervand, som bierne har som forråd fra sidste efterår, og som nu skal bruges til foder til den nye yngel.

Det er spændende at se om bierne kommer med ”bukser” på, altså om de har pollen med hjem. Det er et sundhedstegn, hvis bierne slæber pollen med hjem, for det skal bruges som proteinfoder til de nye bier.

Med opstablingsstader, er det let at skifte bunden, der på denne tid af året flyder med døde bier og vokssmul, der kommer når bierne fjerner forseglingen på cellerne med sukkervand, og når de gør cellerne klar, så dronningen kan lægge æg i dem. Der kan være så mange døde bier og smul, at flyvehullet er næsten spærret. For at undgå det, og for at minimere risikoen for sygdomskim udvikler sig fra de døde bier, er det vigtigt at få skiftet bund.

Jeg har ikke haft tavler oppe, for tager man tavlerne op på denne tid, er der fare for at tavlerne med yngel afkøles, og dermed sættes tilbage, eller i værste fald dør.

Foran stadet ligger der en del døde bier. Det er også et sundhedstegn, at bierne har slæbt de døde ”søstre” ud af stadet.

 

 

Kjellerup og Omegns Biavlerforening

Af Knud Gaarn-Larsen

Biavlerforeningen blev stiftet i 1890, og har siden fungeret som samlingssted for folk med interesse for biavl i et område der strækker sig fra Karup i vest til Ans i øst, og næsten lige så langt både nord og syd for Kjellerup.

Foreningen har i 2009 omkring 25 aktive medlemmer, og der holdes flere møder årligt. De fleste møder holdes hos et af medlemmerne, hvor der teori og praksis går hånd i hånd, når der snakkes om praktiske problemer, og når man kan se hvordan en biavler løser opgaven som biavler.

Foreningen har en god økonomi, da man for nogle år siden fik et pænt beløb, fra en fond, som en tidligere købmand i Lysgård, Henrik Pontoppidan, havde stiftet. Det betyder, at foreningen gennem flere år har foræret medlemmerne dronninger, for at hjælpe den enkelte biavler og for at styrke avlsarbejdet.